Nytårshilsen fra Shamrock

Kære musikvenner.

Nytåret nærmer sig med hastige skridt så herfra skal lyde ønsket om et godt nytår med tak for støtten i 2022.

Det blev ikke helt et år som vi havde håbet. Der er afholdt 8 koncerter, og der har været en enkelt aflysning med Bregenborg Band. Vi kommer således ud af året med et underskud, idet vi må konstatere et vanskeligt marked for koncerter, og at Coronaen nok ikke er helt overstået.

Vi håber at kunne holde 4-5 koncerter i 2023 med den første 17.03 nemlig fejring af Skt. Patricks Day med McGuinness

Billetterne kommer til salg primo januar og koncerten i 2022 var udsolgt.

Det er med Irish Stew, Guinness og festlig stemning med musik i topklasse i en festlig pyntet pavillon.

Jens Ole Jensens nye band Shannon kunne være en mulighed i maj måned. 

Det bliver en koncert med skønne irske ballader og enkelte numre fra De Gyldne Løvers sangskat.

Vi arbejder også på et gensyn med skotterne Elsa Jean McTaggart og Gary Lister.Vi ser frem til jeres opbakning i 2023, og sig endelig til venner, familie og bekendte, hvor hyggeligt det er i Den Runde Pavillon med dejlige musikalske oplevelser og god mad.

Vi ses til nye musikalske oplevelser i 2023.

God jul og godt nytår.

SHAMROCK

Støt vores sponsorere