Nyheder_17

SHAMROCK

 

Newsletter 17

 

Kære medlemmer….hermed et lille sommerbrev:

 

Vi fik overstået første halvårs koncerter med succes.

De 2 sidste med Mercenary Fiddler Duo og Lochlannig.

Til den første blev der sunget, danset og hygget til den store guldmedalje og alle var begejstret over den fremragende fiddler Elsa Jean McTaggart og glæder sig allerede nu til et gensyn i maj 2019.

 

Lochlannig gav os skønne prøver på deres kunnen inden debuten på Skagen Festival.

 

Så nu vender vi blikket med efterårets 2 brag af koncerter:

 

Lørdag den 8/9 kl. 20.00 får vi ENDELIG genbesøg af de fantastiske ”The Shamrockers” fra Temple Bar i Dublin.

 

Denne gang vil Aine og Cathal (med kasketten) forkæle os med de skønneste irske ballader taget fra deres daglige optræden på Gogartys Bar i Temple Bar.

 

Samme aften vil ”vores egne” Schwåmpis Venner fornøje os med de kendte og spøjse sange med rod i Det Kære Gamle Vendsyssel …. Tilsat gode historier om sangene.

 

Aftenen vil slutte med en gang irske lækkerbidskener, hvor de 2 bands sammen formentlig vil få taget til at løfte sig i Den Runde !!!!

 

Fredag den 9/11 kl. 20.00 får vi besøg af Denis McLaughlin med band. Denis er irer, der har bosat sig i det sønderjyske. Han har boet i Danmark i 19 år, men har ikke glemt sin irske dialekt, og det er til glæde for dem som vil opleve en ”An Irish Night” sammen med ham. Denis spiller guitar, bodhran (irsk rammetromme) og afrikansk horn.

Det skaber en aften med irske rytmer og ”sing along songs”.

Denis har gjort sig mange spilleerfaringer på de danske landeveje, både solo og med venner og familie har han spillet koncerter på pubber, til byfester og festivaler bl.a. denne sommer på Skagen Festival. Han spiller og synger et bredt spektrum af sange fra det irske.

 

Så glæd jer til en irske aften, hvor I kan drømme jer over til den grøn ø.

 

Det er et spændende program, så skyndt jer at reservere disse datoer …. Der er hygge, stemning og varm atmosfære, når Shamrock afholder sine koncerter – og altid med kvalitetsunderholdning!!!

 

Følg med på vores hjemmeside

www.shamrock9700.dk

eller vores side på Facebook.

 

Billetter købes som sædvanligt via hjemmesiden eller send en mail til billet@shamrock9700.dk eller ring til 22936844 (Erik) eller 31411095 (Jens Ole).

 

På hjemmesiden kan du også melde dig ind i vores forening og/eller tilmelde dig nyhedsbrevet.

 

Vi kan allerede nu løfte sløre for at en verdensstjerne gæster Shamrock

 

lørdag den 12. januar 2019.

Glæd jer til den irske sanglærke

Eleanor Shanley med band.

 

Fortsat god og varm sommer.

 

Musikforeningen SHAMROCK

© 2018 Shamrock9700. ~ Alle rettigheder er forbeholdt. shamrock9700.dk.